Plant for honningbierne

Sarah Wyndham Lewis er britisk freelanceforfatter, og siden 2007 har hun sammen med sin mand drevet bigården Bermondsey Street Bees i London (se www.bermondseystreetbees.co.uk). I London arbejder parret med aktiviteter og økonomisk støtte til at plante føde til honningbierne på offentlige steder. Bogen er egentlig skrevet på baggrund af et lille hæfte, som forfatteren skrev til at dele ud til haveforeninger og lokale biavlerforeninger. En forlagsredaktør så det lille hæftes potentiale til at blive en rigtig bog, og i 2018 udkom bogen i Storbritannien.

Bogen handler om honningbier og de planter, du kan dyrke i din have for at forsyne bierne med pollen og nektar. I bogens indledning understreges det allerede i første sætning, at bogen er til inspiration, ikke instruktion. Det er altså ikke en bog om havedyrkning.

En af de helt store styrker ved bogen er, at den kommer med planteforslag ud fra, hvor meget plads du har til rådighed. Derfor er der forslag til alt lige fra altankassen, tagterrassen, grønne tage og vægge og til den helt store have. Grønne tage fremstår efter forfatterens mening ofte som grønne ørkener, tilplantet med et begrænset antal plantearter (oftest stenurt), som kun blomstrer én gang om året. Hvis man udnytter sin viden om planter, der understøtter bestøverne og biodiversiteten, og bruger en lang række hårdføre planter, kan et grønt tag blive både produktivt, smukt og bæredygtigt med føde til bestøverne året rundt.

Plant for honningbierne – sådan får du en summen af bier i haven
Skrevet af Sarah Wyndham Lewis og illustreret af James Weston Lewis.

Oversat til dansk af Susanne Harding.

144 sider, format 185x135 mm

Udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof

Pris ved 1Stk 150,00 DKK

Antal
Køb
Kunder købte også